Lej feriebolig ved Islands Brygge

Velkommen til Havnestaden

På Jens Otto Krags Gade nær den attraktive og hyggelige Islands Brygge – ganske tæt på centrum af København og dog i stille, fredelige omgivelser - udlejes vores lyse og rummelige 4. sals lejlighed på uge-, halvuge- eller weekendbasis.

Plads til fire

Havnestadhus er bygget i 2006, og der er elevator op til den nymøblerede lejlighed, som har plads til fire overnattende. Der er en dobbeltseng i det nordøstvendte soveværelse og en god dobbelt sovesofa i den sydvestvendte stue. Både soveværelse og stue er forsynet med balkoner. Lejligheden har TV og netadgang.

Indkøb og afslapning

Der er gode muligheder for at købe ind lokalt eller i det store indkøbscenter Fisketorvet – alt i gå- eller cykleafstand.

Ved sommertid er der også mulighed for en dukkert i Københavns Havnebade eller i Amager Strandpark.

 

 

Rundt i Staden

Der er to cykler til rådighed. Tag dem over Bryggebroen og Cykelslangen til Dybbølsbro, når I vil hurtigt ind til centrum.

Eller hop på Havnebussen, som lægger til i nærheden ved Bryggebroen, så når I Nyhavn, Operaen eller Nordre Toldbod i løbet af et kvarter. Det er gratis at medbringe sin cykel.